Indhold
?
Det færøske partisystem er kendetegnet ved, at de politiske partier deler sig på to dimensioner således forstået, at en anden central politisk skillelinje end den socio-økonomiske også antages at influere på såvel vælger- som partiplanet. Denne anden politiske skillelinje/dimension omhandler spørgsmålet om Færøernes nationale tilhørsforhold, dvs. om hvorvidt en løsrivelse fra eller en fortsat tilknytning til Danmark er ønskværdig.
Dermed kan problemstillingen anskues som værende spørgsmålet om, i hvilken udstrækning de to konfliktlinjer, hhv. den socio-økonomiske højre/venstre og den nationalt betingede m.h.t. det danske tilhørsforhold, er determinerende for valgresultaterne. Når udgangspunktet således tages i de færøske lagtingsvalg, er det dermed kun en del af den samlede transformationsproces der vil blive belyst i undersøgelsen - nærmere betegnet den del af processen og af den afledte politiske udvikling, der kommer til udtryk i vælgeradfærden.
Ud fra et ønske om mere uddybende at kunne behandle nogle specielle karakteristika ved den færøske vælgeradfærd har primærundersøgeren valgt at koncentrere sig om perioden efter hjemmestyrelovens indførelse i 1948. I denne periode har såvel de økonomiske og sociale forhold som forholdet til Danmark ændret sig meget kraftigt. Disse ændringer har uden tvivl også medført ændringer i vælgeradfærden, og formålet med denne undersøgelse er at give et fingerpeg om i hvilke retninger.
Valggeografisk består Færøerne af 7 valgkredse med i alt 74 valgsteder, og datamaterialet omfatter oplysninger om antal vælgere, antal gyldige stemmer, antallet af stemmer på Folkepartiet, på Sambandspartiet, på Socialdemokratiet, på Selvstyrepartiet, på det Republikanske parti, på Frp.Krf. og på øvrige partier ved hvert af lagtingsvalgene i perioden 1945-1984 (1945, 1946, 1950, 1954, 1958, 1962, 1966, 1970, 1974, 1978, 1980 og 1984) samt om antal vælgere, antal gyldige stemmer, antal stemmer for regeringsforslaget, antal stemmer for løsrivelse og antal ugyldige stemmer ved folkeafstemningen i 1946 for hver af de 74 valgsteder, for hver af de 7 valgkredse samt for Færøerne i alt